Læs vores interview med
James Price

James Price: Mit ILVE-komfur inspirerer mig i hverdagen

Den folkekære komponist, kapelmester og kok James Price har i mange år været den glade ejer af et ILVE-komfur. Han sætter stor pris på tilpasningsmulighederne, rengøringsvenligheden, de fantastiske features samt den frihed og afslapning, det giver ham i hverdagen.

Frihed og plads til at lave al slags mad

James Price har i 10 år haft et ILVE-komfur og været meget glad for den gamle Majestic-model. I juni 2020 blev det skiftet ud med et komfur på 120 cm fra ILVEs nye Majestic-serie. Han forklarer, at han sætter stor pris på at have et eksklusivt komfur i sit private hjem.

”Hver eneste dag står man ved sit komfur og laver mad – det gør jeg i hvert fald. Og så er det rart at have et godt komfur med ordentlig plads. Dengang jeg havde fire blus, løb jeg hurtigt tør. Det blev noget gryde-bokseri. Nu mangler jeg aldrig plads på mit komfur længere,” fortæller James Price, der har hele otte blus i alt på sit nye ILVE-komfur.

Glæden ved ILVE-komfuret handler dog også om meget mere end plads.

”Jeg synes, det giver en kolossal frihed. I princippet er der ikke noget mad, jeg tænker, at jeg ikke kan lave derhjemme, nu hvor jeg har et ILVE-komfur. Det er klart, at det er inspirerende i hverdagen, at jeg ikke er begrænset af noget i mit køkken,” forklarer han.

Fra fransk til italiensk komfur

Før James Price investerede i sit første ILVE-komfur for 10 år siden, havde han et komfur fra det franske mærke Godin. Det havde 8-10 år på bagen, da han skulle flytte og ikke kunne få komfuret med over i sin nye bolig.

”Da jeg flyttede derfra, tænkte jeg, at jeg ikke kunne undvære noget, der mindede om Godin-komfuret. Heldigvis faldt jeg over ILVE,” fortæller James Price og tilføjer:

”Det var et dejligt og smukt komfur, men i forhold til ILVEs komfurer var det meget mere bøvlet at gøre rent. Det var nødvendigt at bruge vatpinde og tandstikker for at få stegesnavs ud af rillerne, hvilket var lidt upraktisk. Det betyder en del, at et komfur er nemt at rengøre.”

”Den nye model har fantastiske features”

Da James Price opgraderede til den nye Majestic-serie, valgte han et 120 cm bredt komfur i matsort med messinggreb. Ovenpå komfuret har han otte gasblus, hvor en Fry Top, der kan tages af og på, er placeret ovenpå to af blussene. Han forklarer, at den nye model overordnet set minder om den gamle, men komfuret har nogle nye funktioner, der er værd at fremhæve.

”Det er nogle rigtig gode features, der følger med den nye model. Komfuret har bl.a. et glimrende wok-blus, som virkelig giver smæk for skillingerne. Jeg er også glad for Fry Toppen, som man selvfølgelig dels kan stege direkte på, men som også kan bruges som et stort simreblus, hvor man kan stille mindre gryder.

Derudover kan ovnen komme helt op på 320 grader, og det betyder, at du kan lave en virkelig anstændig pizza,” fortæller TV-kokken James Price.Derudover byder den nye Majestic-model blandt andet også på et touch-display til ovnstyring, gasblus designet med nanoteknologi til nemmere rengøring og en større ovnvolumen. Se denne video, hvor James Price viser Majestic-seriens nye features i sit eget køkken.

Fritstående og indbyggede hvidevarer til enhver smag

”Det er helt fremragende, at man kan tilpasse komfuret”
Noget særligt ved samtlige af ILVEs komfurer er, at man som køber kan skræddersy det, så det passer til ens køkken i både farver og funktionalitet. Det er en service, som James Price har været meget glad for.

”Det er helt fremragende, og det er klart en fordel ved ILVE, at man kan tilpasse komfuret. Det er selvfølgelig også noget af det, man betaler for. Man investerer i et meget dyrt arbejdsredskab, når man vælger et komfur fra Majestic-serien, og så er det klart, at man gerne vil bestemme så meget som muligt,” siger han og sammenligner det med, når man gør sig andre store investeringer:

”Det svarer lidt til, at du køber en bil – den koster en god sjat penge, og så vil man jo gerne være med til at bestemme looket og funktionaliteten.”

ILVE har dog også andre produkter, der ikke er i samme prisklasse som Majestic-serien. Specielt er indbygningsmulighederne og Pro Line-serien populære hos dem, der er på udkig efter en mere budgetvenlig pris.

Madlavning som afslapning, hygge og rum til eftertanke

For ILVE er det et mål at være med til at forlænge glæden ved et godt måltid mad, så det også inkluderer selve madlavningen. Det er heldigvis noget, som James Price kan mærke ved sit nye komfur, hvis mange funktioner giver inspiration til hverdagens madlavning.

”Jeg er kapelmester og komponist og sidder i det daglige ved tangenterne og computeren, hvor jeg arbejder med musik. Det kan være en lidt langsommelig proces, hvor resultatet ofte ligger uger eller måneder forude,” forklarer den madglade kapelmester og fortsætter:

”Det er en af årsagerne til, at jeg altid har brugt madlavning som afslapning. Det giver mig tid til eftertanke og til at pusle med idéer. Det er meget meditativt for mig at lave noget med mine hænder – og til forskel fra arbejdet med musikken har jeg her et resultat i løbet af et par timer. Jeg hygger mig altid med at lave mad ved mit ILVE-komfur.” 

Kontakt os

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.