Et majestætisk komfur til det store landkøkken

Da Mads og Camilla skulle vælge komfur til deres landkøkken på deres landsted i Nordsjælland, var de ikke i tvivl.

Kriterierne for valget var, dels at designet skulle matche og understøtte husets og køkkenets sjæl og landlighed, og dels at funktionaliteten skulle være det bedste på markedet.

Ydermere har de en passion for at lave mad sammen, så der skulle være god plads til 2 personer ved komfuret.

For at opfylde alle ønsker faldt valget på det smukke ILVE Majestic komfur på 150 cm i bredden.

Plads til gæster, passion og livskvalitet

“Vi var hele 15 mennesker til jul,” fortæller Camilla. Familien har ofte gæster - og mange af dem – og det stiller krav til køkkenets kapacitet. Med to store ovne og hele ni gasblus på Majestic-komfuret var det for første gang intet problem at lave mad til alle på én gang. Madlavningen blev en fælles oplevelse – rolig, effektiv og fuld af nærvær.

Prikken over i’et i det smukke landkøkken er det 90 cm brede, dobbeltdørs køle-/fryseskab i samme grafitmatte farve som komfur og emhætte. Med fire døre, generøs plads i lågerne og elegante bronzegreb fuldendes den røde tråd i køkkenets design. Og for Mads er der især én detalje, der løfter hverdagen: den integrerede ismaskine. Altid isterninger til gin & tonic – det er ægte livskvalitet.

Når emhætten bliver mere end blot udsugning

Til det store Majestic-komfur valgte Mads og Camilla den matchende Majestic emhætte i samme bredde, så formsprog og proportioner går perfekt op. De rundede hjørner på emhætte og komfur skaber et harmonisk udtryk i landkøkkenet.

Emhætten byder også på en særlig finesse: indbyggede varmelamper, der holder maden varm under tilberedningen. En lille detalje med stor betydning i en travl madlavning.

For at bevare de smukke klinker bag komfuret fik Mads en idé. De karakteristiske bronzegreb fra Majestic-serien er genbrugt som ophæng, hvilket skaber en elegant rød tråd og binder køkkenets æstetik smukt sammen.